Sommer gymnastik 2018

Sommergym- og Spring

Grønbrohallen
Mandag kl. 17.00-18.00 Start d. 9. april
instruktør: Malene, Julie, Simon og mathias
Pris 300 kr.

Holdbeskrivelse: :Holdet er for dig der går i 0. til 5. klasse og ikke vil undvære gymnastikken indtil næste sæson. Vi træner videre med spring på det niveau, du er nået til og bygger videre på dine færdigheder. Der vil til hver træning være en fællesopstart som opvarmning og dernæst være 2-3 springbaner. Der vil være frit valg mellem baner til træning. Holdet deltager ikke i opvisninger.
Sidste træning d. 25. juni.

Junior Spring

Grønbrohallen
Mandag kl. 19.00-20.30 Start d. 9. april
instruktør: Julie og Mikkel
Pris 350 kr.

Holdbeskrivelse: : Holdet er for alle fra 6. klasse, der ikke vil undvære gymnastikken indtil næste sæson. Vi træner videre med spring på dit niveau og bygger videre på dine færdigheder. Ud over spring, træner holdet videre med den rytmiske del, og hvis der på holdet er ønske om opvisning, deltager vi i forårets mulige opvisninger.
Sidste træning d. 25. juni.

Leg og motorik

Grønbrohallen
Lørdag kl. 09.00-10.00 Start d. 7. april
instruktør: Maria nørreris
Pris 300 kr. for 1 barn iflg. voksen

Holdbeskrivelse: : Kom så alle små friske piger og drenge fra 0-3 år. Ta´ far, mor, onkel el. bedste i hånden for nu skal der synges, hoppes, danses, leges, springes og kravles. Forældre/barn gymnastik handler om, at børn og voksne skal røre sig og vigtigst af alt, skal vi have det sjovt sammen. Vi laver gymnastik på gulv med redskaber. Vi synger sanglege, leger med faldskærm, bolde og ærteposer og får gerne sved på panden.
Sidste træning d. 23. juni.

Zumba

Grønbrohallen
Tirsdage kl. 18.00-19.00 Start d. 10. april
instruktør: Sandra Christiansen
Pris 350 kr.

Holdbeskrivelse: : Zumba ® er en motionsform, der er udviklet i USA, som har indtaget det meste af verden. Zumba ® er inspireret af latinamerikanske rytmer, hvor trinene er varierede, men stadig simple, så alle kan være med. Zumba ® er for dig, der gerne vil bevæge dig til lækkert musik, samtidig med at få sved på panden. Zumba ® kræver ingen særlige forudsætninger eller dansekundskaber, bare lyst og mod på konditionstræning til de latinske rytmer – så lover vi til gengælde masser af god musik og godt humør samt forbrænding af kalorier på en sjov måde! Kom og vær med!
Sidste træning d. 26. juni.

Walk and Talk

Grønbrohallen
I april: 11, 18, 25/4 - fra maj: Torsdage kl. 18.30
instruktør: Hanne Jensen 29 46 09 50
Pris 350 kr. eller 25 kr. pr. gang.
Vi mødes på P-pladsen, Grønbrovej 1, Sandved.

Holdbeskrivelse:Holdet er for alle M/K, blot skal man kunne gå i rask tempo. Vi går hver gang ca. 5 – 10 km. Vi starter fra P-pladsen ved Grønbro hallen og ruterne vil være omkring Grønbro, Bisserup, Rejnstrup, Kongskilde mv. Er det udenfor Grønbro laver vi fællestransport i biler – påregn 8 kr til chauffør. Tiden varierer fra 1,5 – 2,5 time. Ved interesse deltager vi også i Lady Walk 2018 (separat tilmelding og betaling) Har du lyst til god motion, gå et sted du måske ikke har set før, at opleve naturen omkring os og hyggeligt selskab, så mød op den 11. april. 2018.
Ved mindre end 10 tilmeldte, kan vi fortsætte, men så sættes prisen til 500 kr. for en sæson.
Holdet holder ferie i juli Sidste gang 25. September.

Gymnastik Skole

Grønbrohallen
Lørdag/Søndag den 21-22 april begge dage kl. 9.00-15.00
Ansvarlig: Julie Walbum
Pris 200 kr.

Holdbeskrivelse: : STIF gymnastik indbyder alle børn i alderen 0. klassse – 5. klasse til gymnastikskole over 2 dage (uden overnatning). Er du glad for gymnastik …… og kunne du godt tænke at dygtiggøre dig på en intens weekend fyldt med både rytme og springgymnastik, så glæder vi os til at se dig. Vi inddeler børnene i grupper efter niveau, så alle får mulighed for at bygge videre på deres kundskaber og gå herfra med oplevelsen af at kunne noget nyt, samt have hygget sig med andre energiske gymnaster/venner. Alle er velkomne (også selvom man ikke er medlem af STIF i forvejen) Yderligere information vil komme på hjemmesiden og på facebook.

Praktisk information

Grønbrohallens adresse: Grønbrovej 1, 4262 Sandved
Betaling og registrering foregår senest efter 2. træning. Betaling sker gennem systemet Conventus. Gå ind på www.stif.dk Gå ind under GYMNASTIK og find kontingentbetaling. Klik på holdet og tilmeld.
Husk at skriv dit eller dit barns navn, hvis det er barnet, der går på holdet.
Husk også mailadresse og mobilnummer – det bruges på de fleste hold til al information.
Ved mindre end 10 betalende efter 2. træning forbeholder vi os til at lukke holdet eller kræve mérbetaling
Ingen hold træner på forårets helligdage.