Vedtægter for Sandved Tornemark Idrætsforening

§ 1: Navn
Foreningens navn er Sandved Tornemark ldrætsforening.
Foreningen er stiftet den 5. april 1972, som en sammenlægning mellem Sandved IF, som ver stifiet den 1. juni 1920 og Tornemark IF, som var stiftet den 3. december 1935.
Foreningens hjemsted er Næstved kommune
 
§ 2: Formål
Foreningens formål er ved ‹dræt og andet kulturelt virke, at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel
 
§ 3: Tilslutning
Foreningen er tilsluttet D.G.I. Storstrømmen og Dansk ldrætsforbund og dermed undergivet disses vedtægter.
 
§ 4: Medlem
Stk. 1: Som aktivt medlemmer kan optages børn og voksne, når de vedkender sig foreningens vedtægter. Som passive medlemmer kan optages enhver.
 
Stk. 2: Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund hertil. Det udelukkede medlem kan anke afgørelsen på førstkommende generalforsamling.
 
Stk. 3: Udmeldelse skal ske ved henvendelse til bestyrelsen.
 
§ 5: Ledelse
Stk. 1: Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af en formand, næstformand, sekretær, kasserer og formændene for de i § 6 - stk. 2 anførte udvalg.
 
Stk. 2: Alle valg på generalforsamlingen gælder for 2 år af gangen. Formanden og sekretæren valgt for 2 år i ulige år, næstformanden og kasserer for 2 år i lige år.
Revisorer valgt for henholdsvis 2 år i lige og ulige år, og disse vil være nævnt som henholdsvis, revisor 1 og revisor 2. Revisorsuppleant er valgt for 1 år ad gangen.
 
Stk. 3: Bestyrelsen supplerer sig selv frem til næste generalforsamling.
 
Stk. 4: Valgbar er ethvert aktivt medlem, der er fyldt 14 år, og forældre/værge til medlemmer under 14 år.
 
§ 6: Udvalg
Stk. 1: Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til varetagelse af foreningens forskellige aktiviteter.

Stk. 2: Hvert udvalg skal bestå af mindst 3 medlemmer.
Kun aktive fremmødte medlemmer har stemmeret i den afdeling de er aktive i.
Udvalgene vælges af medlemmer i hver aktivitet. Valg til udvalgene foregår på årsmøder mellem 1. februar og 1. marts.
Udvalgene vælger selv en formand, som indtræder i bestyrelsen. Ønsker den valgte formand ikke genvalg til udvalget på førstkommende årsmøde, eller ikke bliver valgt, fratræder formanden af udvalgets bestyrelsen, ved først kommende generalforsamling, afholdt efter årsmødet.
Udvalgsformændenes stemme er afgørende ved stemmelighed, i de udvalg hvor de er formænd.

Stk. 3: Udvalgene supplerer sig selv frem til næste ordinære valg.

Stk. 4: Ved en aktivitets ophør overgår dispositionsretten over samtlige aktiviteters ejendele og formue til foreningen.

Stk. 5: Bestyrelsen kan til enhver tid nedsætte interne og eksterne udvalg til varetagelse af specifikke opgaver.
 
§ 7: Udvalgenes forretningsorden
Stk. 1: Udvalgene for foreningens aktiviteter fastsætter selv sin forretningsorden. Lægger selvstændigt budget, som godkendes af bestyrelsen.

Stk. 2: Der tages referat af udvalgsmøder og dette godkendes senest på næste møde

Stk. 3: Formanden, næstformanden og kassereren har ret til at overvære udvalgsmøderne, dog uden at have stemmeret.
 
§ 8: Kontingent
Stk. 1: Foreningskontingent fastsættes hver år på den ordinære generalforsamling.

Stk. 2: Såfremt et medlem skylder forfaldent kontingent, eller ved en ny sæsons begyndelse og ikke betaler dette ved påkrav, slettes vedkommende af foreningen og kan kun genoptages ved at betale restancen.

§ 9: Forpligtelser
Stk. 1: Foreningens medlemmer, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningen indgået forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens respektive formue.

Stk. 2: Foreningens medlemmer har ikke økonomisk forpligtelse over for foreningen ud over foreningskontingent og aktivitetsbidrag.

Stk. 3: Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.

§ 10: Myndighed
Stk. 1: Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes i marts måned og indkaldes ved opslag på foreningens område og ved annoncering i den eller de aviser, som bestyrelsen finder det nødvendigt, med mindst 14 dages varsel.

Stk. 2: Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

Stk. 3: Kun fremmødte aktive medlemmer, der er fyldt 14 år, har stemmeret. Medlemmer under 14 år kan repræsenteres af en forælder/værge. Hvert fremmødt medlem har kun en stemme.

Stk. 4: På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindelig stemmeflertal (over halvdelen), dog kræves til udelukkelse af et medlem samt til ændring af disse vedtægter, mindst 2/3 dele af de afgivne gyldige stemmer for forslaget. Skriftlig afstemning skal efter ønske foretages.

Blanke stemmer anses for ikke gældende stemmer.

Stk. 5: Der føres referat over vedtagne beslutninger og det underskrives af dirigent og referent.

§ 11: Generalforsamling
På den ordinære generalforsamling behandles følgende:
1.       Valg af dirigent og stemmetæller.
2.       Bestyrelsens og aktiviteternes beretning for det forløbne år fremlægges til godkendelse
3.       Fremlæggelse af det reviderede regnskab
4.       Det reviderede regnskab skal godkendes af generalforsamlingen
5.       Behandling af indkomne forslag.
6.       Fastsættelse af foreningskontingent
7.       Valg af bestyrelse jfr. § 5.
8.       Valg af revisor samt revisorsuppleant.
9.       Eventuelt.

På årsmøderne behandles følgende:
1.       Valg af dirigent og stemmetæller.
2.       Udvalgets beretning for det forløbne år fremlægges til orientering
3.       Fremlæggelse af det reviderede regnskab, til orientering
4.       Behandling af indkomne forslag.
5.       Valg af udvalgsmedlemmer
6.       Eventuelt.

§ 12: Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes når mindst et udvalgsmedlem eller 20 medlemmer finder det påkrævet.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.
 
§ 13: Tegningsret
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån, af den samlede bestyrelse.

§ 14: Forretningsorden
Stk. 1: Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2: Til bestyrelsesmøderne har udvalgsformændene mødepligt, eventuelt ved stedfortræder.

§ 15: Bestyrelsen
Vedtagelse i bestyrelsen kræver, at over halvdelen af de fremmødte medlemmer stemmer herfor.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig når mindst halvdelen af medlemmerne er mødt. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
 
§ 16: Referat
Der tages referat fra bestyrelsesmøder og dette godkendes senest på næste møde.

§ 17: Regnskabsår
Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december, og senest 10. marts afgiver bestyrelsen driftsregnskab til revisorerne.

§ 18: Æresmedlemmer
Som æresmedlem kan bestyrelsen udnævne personer, der i særlig grad har gjort en indsats for Sandved Tornemark Idrætsforening.

Æresmedlemmer, er fritaget for medlemskontingent og aktivitets kontingent.

§ 19: Opløsning
Stk. 1: Foreningen kan kun opløses, når 2/3 dele af deltagerne i 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger stemmer herfor.

Stk. 2: Ophører foreningen at eksistere eller udmelder sig af D.G.I. Storstrømmen, skal den til denne aflevere samtlige herfra modtagne ejendele.

Stk. 3: Udover det i stk. 2 nævnte, tilfalder foreningens formue idræts- og ungdomsarbejde i lokalområdet.
 


Vedtægterne er vedtaget på den stiftende generalforsamling den 5. april 1972.
Senere ændret den 12. april 1976, den 1. april 1992, den 6. april 1994, den 13. marts 2000, den 17. marts 2005, den 22. marts 2007, den 12. marts 2008, den 17. marts 2009, den 18. marts 2010, den 17. marts 2016 og den 23. marts 2023

Sandved Tornemark Idrætsforening
Grønbrovej 1
4262 Sandved
Telefon: 91366336
E-mail: nicmar@mail.dk
CVR: 30402286
Log ind
   
Sandved Tornemark Idrætsforening | Grønbrovej 1 | 4262 Sandved | Tlf.: 91366336